Udstillingskritik

Spaniel Klubbens udstilling den 28. november 2009: "Han af god type, bra storlek for alderen, velmejslet hoved, tilräcklig hals, kort stærk ryg, med brant kors, noget åbne vinkler fram og bag, tilstrækkelig krop for alderen, passende benstamme, rør sig med bra steg fra sidan, parallelt fram og bag, trevligt visat med bra tenperament." Dommer var Jens Karlsson, Sverige (deraf den vidunderligt dansk-svenske kritik). Bedømmelse: Lovende. Vi fik en lyseblå rosét og det var dén udstilling.

Trimning og handling er klart noget der skal udvikles hvis vi udstiller igen! Der er en del detaljer at få styr på.

Kalle var den eneste i hvalpeklassen, på trods af at der var ret mange ESS i de andre klasser. Måske er der ikke nogen der tør udstille "the terrible teens". Dommeren var rigtig flink og gav et par tips, og vi fik lov til at løbe en ekstra runde så det kunne fungere. Desuden mødte vi en flink opdrætter/udstiller som gav både løbe- og trimmetips - så alt i alt var det en udbytterig dag.

Apport!

I er nødt til selv at dreje hovedet - jeg har slåsset længe med denne video nu, og jeg nægter simpelthen at rotere den! :).

Kalle, 6 mdr. og øvelsen "elefant"

Yes! Som jeg før har skrevet - man skal lige lade et træningsmoment bundfælde sig, så kan han pludselig.

Idag var det "elefant".

Jeg satte baljen frem; så trådte han op på den; så kikkede han på mig i ét sekund og jeg kunne se at han var på vej til at dreje hovedet lidt i den rigtige retning; så sagde jeg tydeligt "elefant" - og så gjorde han det. Sådan!!

"Plads" med fløjte og apportering er også rigtig godt på vej . Og i det hele taget: Han er begyndt at arbejde for alvor!

Kalle har været i feriepleje på Falster hos "Zenta", hvem han har plaget en hel uge med at sige som en søløve ("aaaarh - arrrrh") og prøve at bide hende i ørerne - samtidig. Til gengæld har hun lært ham at spise pærer og æbler. Så han har nok spist 14 pærer om dagen i perioden...

Det har været klikkerfri ferie for ham, så nu må vi til det igen.

Publikumsmagneten

Kalle er køn. Hans mørk-chokolade-farve, hans fine pletter og hans bløde pels gør ham til en mgnet for komplimenter. På gaderne kommer folk ofte hen for at spørge hvad det er for en hund, og for at sige at han er meget køn. Det er han - det er springere.

Kallebassen

Kallebassen vejer nu 16 kilo. Han er frisk og fræk, men kan stadig blive lidt bekymret over at køre i bil og være alene. Vi har meldt os til et kursus med apportering af fugle-og hårvildt; det bliver meget spændende. Jeg har bestilt et par kaninskind, så jeg kan lave nogle bløde dummyer, muligvis med vat og sand i. Derudover har vi forsømt skudtræningen lidt, for det er lidt svært at stå og brage løs i et villakvarter. (Folk er så nervøse nu om dage...) I stedet kører jeg hen og går et par ture omkring en skydebane og leger med en masse godbidder.

"Flickan"

Skue-fotos

Kalle traver fint...

"Hmm, mon jeg kan få bagbenet herud?"

"Dommeren kommer!"

"Hurra, jeg fik et stykke hundelegetøj!"

Fotos fra forrige træningspas

"Sådan her".

"Tuuunnel!"

Kalle er på!

Apportering

Sommetider, tror jeg, skal man lade et træningsmoment ligge lidt og modne i hunden. Vi har lavet en del fortræning til apportering, men det har ikke virket sammenhængende godt.



Så har vi holdt en lille pause med dét - og så her til aften tog vi sagen op igen, og så virkede det bare. Kalle lavede meget fin apportering, og til hånd hver gang. Rigtig godt! Nu tror jeg at vi skal finde alle mulige slags mærkelige apporter frem - pels, fjer, metal...

Vores første skue!

Det vigtigste: Vi gjorde det egentlig ganske godt, og det var en meget hyggelig dag! Træningen med at trave pænt og stå med mule i hånd har hjulpet os, for Kalle var meget samarbejdsvillig trods de mange hunde og folk omkring ham.

Kalle blev nr. 2 i sin klasse, baby/hanner/engelsk springer spaniel. Dommer var Tuija Kaipainen.
Bedømmelse: "Kraftig veludviklet baby, velskåret maskulint hoved, korrekt saksebid, gode øjne, velansatte ører, god hals og skulder, velvinklet for og bag, god benstamme, god krop for sin alder, en anelse faldende kryds, god pels og gode bevægelser, godt temperament."

Bagefter var der "sweepstake"- eller cupturnering for nr. 2 og 3, og der vandt vi!
Til overflod var der bagefter konkurrence for "bedste førstegangsudstiller", og der vandt vi også! Stor dag.

Til næste gang skal vi dog finpudse opstillingen - det er svært at få positionen til at se helt perfekt og strømlinet ud. "En anelse faldende kryds" skyldes sikkert også min opstilling.

Så nu er Kalle træt, og vi også...

Vi er gået helt tilbage til 2 minutter alene, og jeg er ved at lave en minut-oversigt over hvordan vi skal øge antallet af Kalle Alene I Verden-minutter. Spørgsmplet er hvor hurtigt vi kan gå frem; med den nuværende kalenderversion når vi op på 1 time på en måned. Det er ihvertfald en forsigtig plan.

Heldigvis er Kalle nærmest blevet adopteret af Winton og Olga og deres mennesker, så han er meget velkommen derovre.

Øv. Vi har forsøgt med at lade Kalle være alene hjemme i ½-1 time nogle morgener. Med guffer og kødben og radio og det hele. Men han gør. Det går ikke. Vi er nødt til at gå tilbage til de korte alene-hjemme-stunder igen.

Det ville være no problem hvis en af os var hjemmegående, men det er meget, meget, meget svært når man er en fuldtidsarbejdende familie. Vi er nødt til at forhandle med nogle naboer om dagpleje i de næste tre uger - og så må vi lave alenehjemme-træning når ungerne er gået i seng. Det er den eneste problem vi har med Kalle - men det er et fundamentalt problem.

Der er gennembrud på "alene hjemme"-fronten. Idag kørte vi fra ham i bilen, han var alene i 30 minutter, og da vi kom tilbage lå han fredeligt i kurven. Fantastisk! Jeg troede nærmest aldrig at det ville lykkes.

Det går rigtig godt med træningen, synes vi - vi er jo også nogle amatører, og alle øvelser skal klart rettes til og trænes så de sidder perfekt, men at han kan så mange kommandoer ved 5 månedersalderen er jeg imponeret af.

Han kan godt stilles op nu med en "mule"-kommando, og han står også stille et stykke tid - før han flytter hovedet for at kikke rundt. Typisk springer. Jeg skal også øve lidt mere med et spejl for at se hvordan poterne skal anbringes. Derudover øver vi en "trave"-kommando hvor han skal trave pænt ved siden af mig.

Han er ved at forstå "stå"-kommandoen, og også at der er forskel på hvilken pote man skal give, alt efter hvilken hånd jeg rækker frem.

Vi øver en hel del "sit-blive" og "stå-blive" og "dæk-blive", og indtil videre er han fast i sit og dæk.

Så er der apportering. Han lyst-apporterer gerne en dummy, men nu har vi jo fået at vide at vi skal lære ham det med baglæns kædning, og det bliver sgu' noget mere tidkrævende. Han tror at han skal gnave i dummyen hvis jeg holder den op for snuden af ham...

.

Mand, hvor Kalle bare er lækker. A lovable dog.

Jeg har sat mig i hovedet at jeg gerne vil have ham checket for fransk hjerteorm, for det har vi i området. Men jeg kan ikke rigtig argumentere rationelt for det. Han spiser godt, hoster ikke, er ikke træt eller noget. Jeg er bare paranoid, tror jeg. Der står om fransk hjerteorm - behandling og forebyggelse - at "Endvidere må man undgå at hunden æder snegle."

Forsåvidt en god ide, men det er til tider svært ude i skoven at se om han snuser rundt inde i busken eller snupper sig en snegl - og Kalle er endda frisk på at nappe sig en rævebæ hvis der lige ligger en lækker én...

Så er det slut med "hugtænder"! Kalle har tabt alle 4 ubehageligt spidse hvalpe-hjørnetænder. Kald lige det for "mælketænder" igen.

Kalle vejer 14,5 kilo. Han sidder ikke så meget på hug mere når han tisser - han står halvvejs op og tisser. Gad vide om han allerede overvejer hvordan man letter ben?

Vi går til grunddressur i Spanielklubben nu; Kalle har "snydt" og er forud i pensum...

Kalle oplever en del i sit liv. Han er med til fest, han sidder i ladcyklen og kører med børnene til skole og børnehave, og han er med på arbejde. Idag er det arbejde - han ligger her på gulvet på kontoret og slapper af. Sådan en dag på arbejde får han kørt i elevator flere gange, og han møder folk af alle nationaliteter. Vi har også lige været ovre i Parken og se på alle teltene der er stillet op til DHL-stafet-dagene, hilse på flere større hold stavgængere (vandrende pinde), og kikke på springvand. Det er altsammen værd at kikke på.

Alene-hjemme-rekord (med nogle enkelte vuf og en del rumsteren): 30 minutter.

Kalle har tabt en "hugtand"! Det var rart!

Og så har han fået rabies-vac igen, så nu skal vi bare vente i 4 måneder før vi kan tage til Sverige.

Grunddressur-træning igår. Det er godt for Kalle at skulle øve sig i samarbejde mens der er 12 unghunde lige for snuden af ham. Heriblandt Kuki, to Molly'er og el Niño fra hvalpekurset. Han kan de fleste øvelser i forvejen, men så kan vi forstærke dem her. Og det er da stadig svært med de dér legekammerater - han hænger ude i linen som en slædehund for at komme hen og lege...

Shopping idag: 4 store poser bløde godbidder og 2 Acme fløjter.

Kalle har været alene hjemme i 4 minutter uden at pibe. Det er jo stort - men vi skal op på nogle flere minutter end dét! Oh well, det kommer lige pludselig. Håber jeg.

Idag har vi prøvet at stille op foran et spejl. Kalle er lidt utryg ved det, men lægger fint "mule" i hånd og står stille mens jeg flytter lidt på bagbenene. Halen - den kommer altså ikke til at spille med i denne omgang. Den hænger som en ko-hale nedad og vil ikke op. Heller ikke ved håndkraft. Måske skal vi indlære "hale i hånd", ligesom vi har indlært "mule i hånd"?

Kalle lavede en perfekt "back" ude i skoven idag. Blot med et lille vink med hånden!

Kalle har tabt en kindtand. Lige ned på gulvet :).

Kommandoer som vi måske mangler:

• Lav dine hundehømhømmer udenfor
• Bid i nogle af dine mange legeting og gnaveting - og ikke i fingre, tøj, indbo og sko
• Sov i din kurv

Kalle-kommandoer som vi øver:

1. sit
2. blive (bli-ve)
3. stå
4. dæk
5. back
6. mule
7. elefant
8. plads
9. nej (neich)
10. kys (kysselyd)
11. sig vuf
12. søg (søøge)
13. værsgo'
14. kurv

- og undertegnede øver sig på ikke at sige "Kalle" hele tiden og før alle kommandoer...

Så har vi besøgt Flickan igen. Flickan bliver dygtigere og dygtigere og kønnere og kønnere, så der er dæleme noget at leve op til for bror Kalle!

Homework: Vi skal klart lave et gennembrud på "mule" og "blive" og noget med at stå og vise tænder. Det går allerede bedre efter at vi er blevet korrigeret lidt.

En gang imellem kan vi så more os med at lære at sige "vuf" på kommando, eller "kys" eller noget andet pjat. Det tager 3 minutter. De seriøse ting er mærkeligt nok meget langsommeligere at lære.

Kalle er nu i alene-hjemme-træning. Jeg har fundet et program som vi må prøve at følge. Her i sommerferien har der jo ikke været alene-hjemme-træning, så han er helt grøn. Jeg er lidt bekymret for om det vil lykkes.

Kalle på stranden

Kalle er iøvrigt også blevet "dansker" i løbet af sommerferien - dvs. han er registreret i DKK.

Dagen idag har budt på hvalpebadning i soppebassin. Kalle fræsede simpelthen igennem soppebassinet! Så har vi stiftet bekendtskab med klippemaskinen, med god hjælp fra en masse godbidder og klikkeren (beløn for at gå hen til/snuse til maskinen når den var stille hhv. når den kørte). Så nu har vi fået klippet ørerne lidt.

Åh jo - Kalle har skiftet de fire små fortænder ud. Det tror da pokker med alt det bideri!

Ferietid! Kalle har holdt et par ugers ferie i sommerhus ved havet, og han har svømmet for første gang! Han er blevet god til at gå uden snor med god kontakt til føreren. Han elsker simpelthen at hilse på andre hunde - og mennesker - på gåturene. Og så er han er blevet gladere for at køre i bil. Han springer ihvertfald gerne op i bilen når der kaldes.

Kalle blev nu også rigtig glad da vi kom rigtigt "hjem" - han har drønet rundt i haven og i huset med blafrende ører og smældende hale i flere timer, tydeligvis glad for at være hjemme i et lukket og trygt territorie. Kalle er også begyndt at gø - et skægt lille vagtsomt bjæf. Væf!

Træningsmæssigt konsoliderer vi! Men vi er nu bl.a. oppe på en hel "elefant", dog stadig med godbid i hånd. Vi har også trænet "stå" og "mule", og er begyndt på lidt "må jeg se dine tænder?" Generelt bruger jeg nok stadig godbidderne lidt for meget til at forme ham.

Planer for fremtiden: Vi skal til en gang ringtræning en dag - og grunddressur. Der ligger to skuer i september i region 1 og region 2; måske skal vi have vores ilddåb der...

Kalle fik sig et dejligt morgen-brusebad i morges. Han lugtede simpelthen så hengemt (af ørerens, tror jeg) at det var på tide. Han tog det ret pænt; syntes at jeg var lidt underlig at stå og klappe vand på ham, og ville også gerne ud til sidst. Kunne godt lide at blive frotteret.

Klipning af kløer? Intet problem.

Kalle er en god flyttemand. Han flytter gerne alle tilgængelige sko hen på tæppet i stuen, og er endda frisk på at flytte rundt på skruetrækkere m.m. Vi tilbyder ham mange andre ting at flytte rundt på og gnave i, men han vil hellere have vores ting.

Det er også bedre at ligge og sove i en vasketøjsbunke end i en kurv.

Kalle har det klart bedre med at køre i bil, men springer endnu ikke glad derind. Der må vist nogle godbidder og lidt klikning til...

Mere på træningsmenuen:

• elephant
• mule
• back
• og klø på maven...

- og derudover er det vist på høje tid at vi finder en mini-størrelse dummy frem.

Kalles kælenavne: basse, Kallebassen (kalabassen), sneleoparden, den tasmanske pungdjævel.

Siden sidst:
Kalle har været til Sankt Hans aften. Han havde en stor aften og gik villigt og ivrigt fremad på en rigtig gåtur til bål og tilbage. Mødte en mængde flinke mennesker og nogle flinke hunde.

Kalle har været til hvalpemotivation og mødt en håndfuld cockere, en Welsh og en English. Den engelske var på præcis samme alder og vejede 2-3 kilo mere - en kæmpehvalp! Arbejdet med klikkeren har båret frugt - Kalle kom fint og glad tilbage ved indkald på trods af de mange fristelser. Kunne også arbejde lidt selv om der var legekammerater overalt omkring ham.

Kalle: 6,8 kilo og 2. vaccination.

Træning

Kalle kan være i det værste bidehumør - og hvis man så finder klikker og godbidder frem, sætter han sig engleagtigt artigt ved éns fødder og venter på action. Idag havde Peter str succes med "giv pote" og jeg havde stor succes med "kik på mig". Kalle kikkede endda op på mig under en lille gåtur - det er stort, for han plejer at være meget koncentreret om at være lav i ryggen...

"What Right has that Man to a Spaniel? A Spaniel should be a Reward. "

Det er en lykkelig følelse at have en ung springer i huset. Det er virkelig en gave.

Klikkertræning

Så har vi fået første intro til klikkertræning. Woooow, der er nok at tage fat på, men sikken et fantastisk redskab.

Lektier:

1. Øjenkontakt
2. Forben på balje
3. Gi' pote
4. Værsgo'
5. Fremadsendelse

Hej søster!

Kalles vægt: 6,3 kilo.

Jipii! Det lykkedes - vi skal til hvalpemotivation i region 2 i næste uge. Kan næsten ikke vente.

Jipii 2: Idag skal vi besøge Flickan. Kalle ligger og sparer kræfter op.

Det er også tid til at Kalle skal til at lære at være alene hjemme. Han er blevet lidt vant til at vi kommer og går, ind i det ene værelse og ud i indkørslen, men han er ikke altid tilfreds med at han ikke kan komme med. Vi får se.

Må jeg bede om lidt mere mad, tak?

Hvalpe-dating. Kalle havde besøg af en 13 ugers cairnhvalp idag - det var tiltrængt og det virkede perfekt. De fik en times leg (vel nærmest wrestling) for fuld musik; så gik hun hjem og Kalle gik kold...

Kalle har været i sommerhus i weekenden - det tyckte han om.

Kalle apporterer gerne en lille dummy.

Kalle har mødt lidt flere hunde - vi gik hen i skoven her til morgen og hilste på et par stykker. Det gik fint!

Vi har nærmest syndflod her - 80 mm regn på et døgn. Kalle bliver indenfor ved brændeovnen...

Det regner i stride stænger idag - det er storregn. Kalle kan ikke lide regnvejr. Det er sikkert også ubehageligt at få koldt, vådt græs på den bare hvalpemave. Og så tisser han altså hellere indenfor.

Idag har Kalle haft en meget travl hvalpedag. Han var henne og besøge de to sorte nabohunde Olga og Winton - lidt en emergency-pasning, men det fungerede godt, og Kalle var meget glad for at have hundekontakt. (Til sidst gik de store hunde ovenpå for at få en lur...). Han peb dog også af glæde da vi kom g hentede ham.

Efter pasning fik han en lur derhjemme, og så gik turen hen til sommerfest i børnehaveklassen. Kalle var frisk og spænede rundt og hilste på en del flinke og rare børn, så da vi satte os ned for at spise gik han kold nede i min jakke under stolen. Han vågnede først da vi skulle hjem.

Kalle er superstabil. Der er ikke noget der forskrækker ham!

Idag har Kalle malet. Hvidt. Peter måtte fjerne meget maling...

Flickan sover åbenbart dejligt under dynen hos sine mennesker. Så kan vi godt afsløre, at det gør Kalle også!

Kalle spiser godt! Der skal klart vejes mere mad af, og vi afpasser det så der er lidt tilbage i skålen efter måltidet - vi vil ikke have at han går sulten rundt! Om morgenen er han jættesulten og står gerne i køkkenet og kikker.

Lige igår mistede Kalle vist lige fokus på at det er udenfor man tisser og pøller. Vi tørrede rigeligt meget op indenfor, men man må jo bare hviske "øv" og så ellers rose ekstra meget udenfor. Han gad bare ikke lige at gøre det udenfor - måske var græsset bare for vådt...

Ture? Joehhh, men udenfor er det jo en farligt stor verden, så en morgentur er kun lige ud af indkørslen, vende rundt og så ind igen. Han vil meget gerne med, men han synes ikke så godt om at få sele på endnu (han vrider og vender sig ihvertfald), så der skal vi have gang i et par godbidder.

Næste forsøg med klikkeren: at gå op op kurven, at blive i kurven, at sidde i kurven, at ligge i kurven. Det bliver til 2 x 2 minutters træning. Det går godt! Jeg holder min mund lukket med kommandoer. Når klikkeren er i brug bliver Kalle meget fokuseret og seriøs, nærmest alvorlig!

Ellers er det til tider som at bo sammen med en løbsk klipsemaskine - haps, haps, haps i bukseben og storetæer og akillessener, og så rusker han og knurrer. Når han er i gang for alvor kan man tage ham væk og sige nej på en pæn måde cirka en gang i sekundet - og han vil ikke ha' andre ting end storetåen/buksebenet/akillessenen mens det står på! Vi lokker med alt muligt legetøj, men det er altså os han vil have. Haps! I kill you!

Nå, men det er jo også bare et tegn på at vi skal have fundet nogle andre hvalpe snart, så han kan få leget nogle kamplege.

Kalle er meget aktiv om formiddagen, bider og jagter objekter og gnaver og rumsterer. Om eftermiddagen er der mest eftermiddagslure. Han er begyndt at løbe lidt rundt for sjov i haven - galop-galop-galop så bagbenene næsten kan overhale forbenene! Vi har en hæk omkring terrassen, og den er god at ligge inde i - f.eks. med et godt bytte af en slags.

Dagens legetøj: Sort plastikurtepotte.

Appetitten er varierende, men idag spiste han en god frokost og sagde en tilfreds lyd bagefter. Vi varierer lidt mellem knasende og blød mad. Hans mave fungerer godt - helt fine og faste "pøller".

Vi udvider gåtursterritoriet lidt hver dag - sådan 10 meter længere væk ad gangen. Der er også meget at kikke på. Idag var det en barnevogn og en stor lastbil og en ung mand der kom forbi. Spændende!

Ellers prøver vi at opspore nogle jævnaldrende hvalpe som Kalle kan lege med - han trænger efterhånden til lidt mere udfordringer med andre hunde. Der slår vi mennesker bare ikke helt til...

Hej mor - hjemtur - hjemme

Klikkeren er et skægt instrument. Nu er vi derhenne hvor der sker følgende. Jeg kalder på Kalle og han kommer løbende hen til mig (klik-haps). Så sætter han sig med det samme ned (klik-haps). Så bliver han siddende (klik-haps). Så lægger han sig ned (klik-haps). Så lader jeg ham gå lidt væk og rumsterer og så tager vi den igen.

Men hvad så nu??

Idag har Kalle to gange "givet tegn" til at han skulle ud og tisse ved at kradse på døren - klog hund!

Kalle har fået fjernet sin første flåt.

Kalle har prøvet at have gæster - og at gå på besøg. Han klarer det meget fint - kan både fræse rundt og slappe af (sove).

Vi har desuden siddet lidt ude ved vejen igen idag. For at kikke lidt. Der kom en hund forbi og kikkede på Kalle på afstand - uha! Han lå helt stille og fladt mellem mine ben og kikkede. forskræmt ud. Men så kom for første gang nogle af naboerne med deres to Cavalier King Charles spaniels - og Kalle blev så glad! Han genkendte helt klart noget han var tryg ved - hoppede og sprang og logrede og hilste - så de kom med ind i haven og hilse på i 10 minutter. Kalle gav sig endda til at dominere lidt på den ene af dem...

Kalle har nu set dyrlægen og spist godbidder. Kalle vejer næsten fem kilo.

Det er sjovt at se hvordan Kalle nu ligner en rigtig springer. Selvfølgelig er han en hvalp endnu, men han er i proportioner en perfekt miniature af en voksen springer spaniel. Når han sover på ryggen i en af de store sækkepuder, strækker sig, traver rundt på græsplænen med snuden i græsset - så er det en minispringer der gør det.

Kalle synes at mene at Peter er større end os andre, for på ham bider han hårdt, og det sker ikke så tit på mig. Han får nogle "bideflip" indimellem, hvor han bliver til at tasmansk pungdjævel og bider som en gal i et stykke tid! Derefter falder han i søvn igen...

Hus og have er han tryg ved, og han tør også gå med lidt udenfor hoveddøren, men indkørslen og fortovet er uha. Vi går derud og kikker en gang om dagen. Så kan vi se en bil eller en cykel køre forbi. Uha. Det er næsten for spændende...

Hvem er ham den flotte fyr inde i spejlet? Jeg skal gi' ham - grrrr!

Kalle - den kækkeste, klogeste og kønneste springerhvalp i Skandinavien.

Fotos vil dukke op her, men fotos vil slet ikke yde ham retfærdighed...

1 døgn!

Så har Kalle boet hos os i ét døgn.

Han har nået at -

• tisse på gulvet - to gange (kun!)
• tisse en masse gange ude i haven
• lave tre hømhøm'er ude på græsplænen
• høre en klikker og få godbidder
• blive kløet på maven
• knurre truende af sig selv i et spejl - to gange
• spise mad - ikke så meget
• lege med vand
• lege med børn
• og sove en hel masse idag, mens Peter eller jeg har siddet musestille mens han sov på foden, eller ved siden af på tæppet, eller i armen.

Der er også meget at se på og lære for ham. Nu ligger han og sover her i sengen.

Vi glæder os

8 uger gammel

Running in the Family

Et kik på stamtavlen - bare for sjov: Kalle har "full blanket", altså en stort set helt brun ryg.

I sine aner har han den meget berømte hanhund Wadeson Inspector Wexford , breed record holder med 61 certifikater. Interessant nok er denne hanhund "full blanket", altså en helt brun ryg.

Calvdale Blak to the Future (skøn hund!) - full blanket.

Calvdale Car Chase - stort set full blanket.

Calvdale Crime Watch - yep.

Cleavehill Sleigh Ride - yep.

Adamant's Gengis Khan - også full blanket.

Rowntree Forbidden Fruit - så absolut.

Calvdale Question of Fact - lidt åbne tegninger.

Rowntree No Doubt - lidt mere åbne tegninger.

Så enten er der en præference fra avlerne i at satse på hunde med "full blanket", eller også er de meget almindelige (det tror jeg nu ikke, jvf. f.eks. Sieger's meget forskelligt tegnede hunde). Er dommerne mere vilde med full blanket? En interessant observation uden forklaring.

Shopping

Så er der bestilt hvalpesele og hvalpesnor og avanceret legetøj og klikker.

Det er lidt mærkeligt, men jeg har lidt ondt af lille Kalle - gade vide hvordan han tager det når han skal flytte hjemmefra. Han må jo "nøjes" med os mennesker lige pludselig... - Well, jeg ved godt at det præcis er meningen at han så knytter sig til os, og netop derfor får et rigtig godt og trygt hundeliv. Vi skal nok være der 100%.

Læsning

Jeg læser bøger om klikkertræning.........

Kun to uger

Så er der kun to uger tilbage før Kalle flytter ind hos os.
Jeg skal have fundet papkasser frem og købt en hvalpesele. Og hundetegn. Og mad. Og kartoffelmel.

Han får nok at gøre med at undersøge haven her - og så er der den store skov, uha :).
Det er godt at vi tidligere har haft Charlie, det gør det nemmere - haven er godt indhegnet.

Baggbo Brian-Beckham

Kalle sover

Glæde

Jeg har hjertet fuldt af lille Kalle...

Hvis vi nu havde været der uden børnene, så havde jeg nok bare siddet i hvalpegården i 2 timer og kikket - men nu skal man jo også være mor og respondere og sørge for at alle opfører sig passende!

Og så lå han dér og sov, og man nænner ikke at forstyrre sådan en sovende hvalp, og man nænner ikke at tage ham væk fra hans søskendeflok, så jeg sad bare og aede ham mens han sov oveni sin brune søster. Hvor er de bare søde, sådan nogle hvalpe! Indtil videre foregår alt stadig i slow motion: At gå, at rive i avispapir, at bide i en sko - men det kommer til at ændre sig meget...

At Kalle bor så smukt og har en smuk mor - det er han nok ligeglad med.
Vi mennesker lægger til gengæld meget mærke til den slags.

Tusind tak til Anna og Lars for at vi måtte komme, og tak på forhånd for Kalle!

Drømme

Længsel og vantro

Nu begynder alting at blive mere virkeligt. Kalle, Kalle, Kalle, Kalle, Kalle. Bliver det virkelig ham? Går alt glat? Er vi enige? Kan vi nå det hele? Husker vi det hele? Kasse og tæppe og sele og foder og vaccinationer og dyrlægetid og - hvordan i alverden kommer vi hjem med den lille puttegøj? Kommer han til at blive verdens raskeste gut, kommer vi til at overbeskytte ham og overforkæle ham? Kalle, Kalle, Kalle, Kalle, Kalle.................. jeg kommer ikke til at sove før søndag.

En beskæftigelse

Ih, hvor man sidder og kikker på billeder. Ih, hvor man kan sidde og glo sultent efter småting, mere information, flere detaljer. Lige ned til at sidde og kikke efter fregner på nogle småtykke hvalpeben. Er der mon mange fregner her?

Cool Name

I dette år burde éns hund måske opkaldes efter Charles Darwin. Ret checket navn. Og nu er vi jo naturvidenskabelige folk. Men vi har haft én Charlie.

Gode Bøger

Af alle dem jeg har læst indtil nu, så er disse klart de bedste:

Irene Jarnved, "Fra hvalp til hund"
Carsten Ovesen "Håndbog i spaniel-dressur"
Sten Christoffersson, "Jagthunde - dressur og jagt" (naturligvis)

Følelser

Ja, OK da, jeg er et tolvårigt barn som ikke kan styre sin spænding og bekymring over en beslutning om at få en ny hvalp i huset. Jeg er dum og fjollet og ivrig og fuld af glæde og forventning. Jeg er fuld af planer og huskesedler og hundepsykologi.

Min undskyldning er at der er så tomt uden potetrin. Man står ude i sin gårdhave og ser sig omkring, og ser hen på hjørnet efter ham der plejede at trisse rundt om aftenen i skumringen og checke territoriet af. Han plejede at komme rundt om hjørnet i et målrettet trav. Her til aften forestillede jeg mig så en lille tyk hvalp gå rundt og nusse i gårdhaven - men billedet af Charlie var der nu stadigvæk også. Tænk at man kan savne en hund så meget.

Historie

Sådan så engelske springer spaniel hvalpe bl.a. ud i 1934 i England. Hvalpene er seks uger gamle.

Muligheder

Vi har fundet et sted i nærheden hvor der er gode muligheder for at vi kan få lov at drive marker og hegn af - når nu vi skal ud for at snuse til fasaner eller gå spor.

Hvis nu den lille nye skulle til shows - og Guderne må vide at lige dér har vi nul erfaring - kunne vi jo spørge om opdrætter ville vise frem. Mine evner som hundeklipper - hm? Jeg er jo selvlært og uforfærdet med et 3 mm skær på maskinen, og Charlie var da pæn når jeg havde klippet ham, men et decideret udstillingsklip vil jeg ikke turde kalde det.

Vi venter...

Et familiemedlem

Der er sikkert nogle af vore bekendte som synes at vi er skøre, men vi har næsten altid haft Charlie med når vi var på besøg. Og gæt hvad: Sådan bliver det igen. Hos os er en hund ikke et menneske - det er en hund - men den er et medlem af flokken og har rettigheder og pligter i flokken. Den har også ret til at komme med og være sammen med os. Synes vi altså.

Et ansvar

Jeg tænker meget over det store ansvar ved at få lov til at købe en hvalp. Jeg håber at jeg kan huske det hele igen undervejs, alle detaljerne. Når jeg tænker på hvor meget Charlie kunne - dirigering på kommando, på håndsignal, på fløjte; ro i skud; apportering og søg og spor; fri ved fod, afdækning og afdækning igen under indkald; og så alt det skægge med at rulle rundt, ryste sig på kommando, give den ene og den anden pote, sige vuf - så bliver jeg helt overvældet.

Tænk at starte igen med det allervigtigste, det helt basale: Tillid til mennesker og hunde, samarbejdsglæde, og det at kunne være alene hjemme - pyha. Men vi har prøvet det før, og vi forbereder os rigtig godt - og mon ikke det så går godt igen. Vi har en brændende interesse for det at leve sammen med og træne en hund - og vi mister ikke interessen, for nu har vi haft den i ti år.

"Where is the horse and the rider? Where is the horn that was blowing? They have passed like rain on the mountain, like wind in the meadow. The days have gone down in the West behind the hills into shadow. How did it come to this?"

Man savner stadig den brune pels, de skiftevis brune og hvide kløer, den mellembrune næse. Hvor mange gange har jeg ikke klippet "måtter" væk mellem trædepuder, eller trimmet de smukke faner. Jeg bliver så trist ved tanken om det der var. Hvorfor tager man så mange ting for givet? De vidunderlige ting. Ikke bare éns skønne smukke hund, men mange vidunderlige ting. Man må jo være dum.

Et navn

Kalle.

Et svært valg

Skal man vælge en godte eller en kokosbolle? Det er det svære spørgsmål.

En begyndelse

Alting begynder et sted. Liv gør, og blogs. Her er første post i denne nye blog.