Firienfeld er et fredeligt gemmested for en lille ny engelsk springer spaniel. Engelske springer spaniels - why sleep with an ugly dog?

onsdag den 27. maj 2009

mandag den 25. maj 2009

torsdag den 21. maj 2009

Running in the Family

Et kik på stamtavlen - bare for sjov: Kalle har "full blanket", altså en stort set helt brun ryg.

I sine aner har han den meget berømte hanhund Wadeson Inspector Wexford , breed record holder med 61 certifikater. Interessant nok er denne hanhund "full blanket", altså en helt brun ryg.

Calvdale Blak to the Future (skøn hund!) - full blanket.

Calvdale Car Chase - stort set full blanket.

Calvdale Crime Watch - yep.

Cleavehill Sleigh Ride - yep.

Adamant's Gengis Khan - også full blanket.

Rowntree Forbidden Fruit - så absolut.

Calvdale Question of Fact - lidt åbne tegninger.

Rowntree No Doubt - lidt mere åbne tegninger.

Så enten er der en præference fra avlerne i at satse på hunde med "full blanket", eller også er de meget almindelige (det tror jeg nu ikke, jvf. f.eks. Sieger's meget forskelligt tegnede hunde). Er dommerne mere vilde med full blanket? En interessant observation uden forklaring.

Shopping

Så er der bestilt hvalpesele og hvalpesnor og avanceret legetøj og klikker.

Det er lidt mærkeligt, men jeg har lidt ondt af lille Kalle - gade vide hvordan han tager det når han skal flytte hjemmefra. Han må jo "nøjes" med os mennesker lige pludselig... - Well, jeg ved godt at det præcis er meningen at han så knytter sig til os, og netop derfor får et rigtig godt og trygt hundeliv. Vi skal nok være der 100%.

mandag den 18. maj 2009

Læsning

Jeg læser bøger om klikkertræning.........

fredag den 15. maj 2009

Kun to uger

Så er der kun to uger tilbage før Kalle flytter ind hos os.
Jeg skal have fundet papkasser frem og købt en hvalpesele. Og hundetegn. Og mad. Og kartoffelmel.

Han får nok at gøre med at undersøge haven her - og så er der den store skov, uha :).
Det er godt at vi tidligere har haft Charlie, det gør det nemmere - haven er godt indhegnet.

onsdag den 13. maj 2009

mandag den 11. maj 2009

Kalle sover

Glæde

Jeg har hjertet fuldt af lille Kalle...

Hvis vi nu havde været der uden børnene, så havde jeg nok bare siddet i hvalpegården i 2 timer og kikket - men nu skal man jo også være mor og respondere og sørge for at alle opfører sig passende!

Og så lå han dér og sov, og man nænner ikke at forstyrre sådan en sovende hvalp, og man nænner ikke at tage ham væk fra hans søskendeflok, så jeg sad bare og aede ham mens han sov oveni sin brune søster. Hvor er de bare søde, sådan nogle hvalpe! Indtil videre foregår alt stadig i slow motion: At gå, at rive i avispapir, at bide i en sko - men det kommer til at ændre sig meget...

At Kalle bor så smukt og har en smuk mor - det er han nok ligeglad med.
Vi mennesker lægger til gengæld meget mærke til den slags.

Tusind tak til Anna og Lars for at vi måtte komme, og tak på forhånd for Kalle!

tirsdag den 5. maj 2009

søndag den 3. maj 2009

Længsel og vantro

Nu begynder alting at blive mere virkeligt. Kalle, Kalle, Kalle, Kalle, Kalle. Bliver det virkelig ham? Går alt glat? Er vi enige? Kan vi nå det hele? Husker vi det hele? Kasse og tæppe og sele og foder og vaccinationer og dyrlægetid og - hvordan i alverden kommer vi hjem med den lille puttegøj? Kommer han til at blive verdens raskeste gut, kommer vi til at overbeskytte ham og overforkæle ham? Kalle, Kalle, Kalle, Kalle, Kalle.................. jeg kommer ikke til at sove før søndag.

fredag den 1. maj 2009

En beskæftigelse

Ih, hvor man sidder og kikker på billeder. Ih, hvor man kan sidde og glo sultent efter småting, mere information, flere detaljer. Lige ned til at sidde og kikke efter fregner på nogle småtykke hvalpeben. Er der mon mange fregner her?