Cool Name

I dette år burde éns hund måske opkaldes efter Charles Darwin. Ret checket navn. Og nu er vi jo naturvidenskabelige folk. Men vi har haft én Charlie.

Gode Bøger

Af alle dem jeg har læst indtil nu, så er disse klart de bedste:

Irene Jarnved, "Fra hvalp til hund"
Carsten Ovesen "Håndbog i spaniel-dressur"
Sten Christoffersson, "Jagthunde - dressur og jagt" (naturligvis)

Følelser

Ja, OK da, jeg er et tolvårigt barn som ikke kan styre sin spænding og bekymring over en beslutning om at få en ny hvalp i huset. Jeg er dum og fjollet og ivrig og fuld af glæde og forventning. Jeg er fuld af planer og huskesedler og hundepsykologi.

Min undskyldning er at der er så tomt uden potetrin. Man står ude i sin gårdhave og ser sig omkring, og ser hen på hjørnet efter ham der plejede at trisse rundt om aftenen i skumringen og checke territoriet af. Han plejede at komme rundt om hjørnet i et målrettet trav. Her til aften forestillede jeg mig så en lille tyk hvalp gå rundt og nusse i gårdhaven - men billedet af Charlie var der nu stadigvæk også. Tænk at man kan savne en hund så meget.

Historie

Sådan så engelske springer spaniel hvalpe bl.a. ud i 1934 i England. Hvalpene er seks uger gamle.

Muligheder

Vi har fundet et sted i nærheden hvor der er gode muligheder for at vi kan få lov at drive marker og hegn af - når nu vi skal ud for at snuse til fasaner eller gå spor.

Hvis nu den lille nye skulle til shows - og Guderne må vide at lige dér har vi nul erfaring - kunne vi jo spørge om opdrætter ville vise frem. Mine evner som hundeklipper - hm? Jeg er jo selvlært og uforfærdet med et 3 mm skær på maskinen, og Charlie var da pæn når jeg havde klippet ham, men et decideret udstillingsklip vil jeg ikke turde kalde det.

Vi venter...

Et familiemedlem

Der er sikkert nogle af vore bekendte som synes at vi er skøre, men vi har næsten altid haft Charlie med når vi var på besøg. Og gæt hvad: Sådan bliver det igen. Hos os er en hund ikke et menneske - det er en hund - men den er et medlem af flokken og har rettigheder og pligter i flokken. Den har også ret til at komme med og være sammen med os. Synes vi altså.

Et ansvar

Jeg tænker meget over det store ansvar ved at få lov til at købe en hvalp. Jeg håber at jeg kan huske det hele igen undervejs, alle detaljerne. Når jeg tænker på hvor meget Charlie kunne - dirigering på kommando, på håndsignal, på fløjte; ro i skud; apportering og søg og spor; fri ved fod, afdækning og afdækning igen under indkald; og så alt det skægge med at rulle rundt, ryste sig på kommando, give den ene og den anden pote, sige vuf - så bliver jeg helt overvældet.

Tænk at starte igen med det allervigtigste, det helt basale: Tillid til mennesker og hunde, samarbejdsglæde, og det at kunne være alene hjemme - pyha. Men vi har prøvet det før, og vi forbereder os rigtig godt - og mon ikke det så går godt igen. Vi har en brændende interesse for det at leve sammen med og træne en hund - og vi mister ikke interessen, for nu har vi haft den i ti år.

"Where is the horse and the rider? Where is the horn that was blowing? They have passed like rain on the mountain, like wind in the meadow. The days have gone down in the West behind the hills into shadow. How did it come to this?"

Man savner stadig den brune pels, de skiftevis brune og hvide kløer, den mellembrune næse. Hvor mange gange har jeg ikke klippet "måtter" væk mellem trædepuder, eller trimmet de smukke faner. Jeg bliver så trist ved tanken om det der var. Hvorfor tager man så mange ting for givet? De vidunderlige ting. Ikke bare éns skønne smukke hund, men mange vidunderlige ting. Man må jo være dum.

Et navn

Kalle.

Et svært valg

Skal man vælge en godte eller en kokosbolle? Det er det svære spørgsmål.

En begyndelse

Alting begynder et sted. Liv gør, og blogs. Her er første post i denne nye blog.