"Flickan"

Skue-fotos

Kalle traver fint...

"Hmm, mon jeg kan få bagbenet herud?"

"Dommeren kommer!"

"Hurra, jeg fik et stykke hundelegetøj!"

Fotos fra forrige træningspas

"Sådan her".

"Tuuunnel!"

Kalle er på!

Apportering

Sommetider, tror jeg, skal man lade et træningsmoment ligge lidt og modne i hunden. Vi har lavet en del fortræning til apportering, men det har ikke virket sammenhængende godt.



Så har vi holdt en lille pause med dét - og så her til aften tog vi sagen op igen, og så virkede det bare. Kalle lavede meget fin apportering, og til hånd hver gang. Rigtig godt! Nu tror jeg at vi skal finde alle mulige slags mærkelige apporter frem - pels, fjer, metal...

Vores første skue!

Det vigtigste: Vi gjorde det egentlig ganske godt, og det var en meget hyggelig dag! Træningen med at trave pænt og stå med mule i hånd har hjulpet os, for Kalle var meget samarbejdsvillig trods de mange hunde og folk omkring ham.

Kalle blev nr. 2 i sin klasse, baby/hanner/engelsk springer spaniel. Dommer var Tuija Kaipainen.
Bedømmelse: "Kraftig veludviklet baby, velskåret maskulint hoved, korrekt saksebid, gode øjne, velansatte ører, god hals og skulder, velvinklet for og bag, god benstamme, god krop for sin alder, en anelse faldende kryds, god pels og gode bevægelser, godt temperament."

Bagefter var der "sweepstake"- eller cupturnering for nr. 2 og 3, og der vandt vi!
Til overflod var der bagefter konkurrence for "bedste førstegangsudstiller", og der vandt vi også! Stor dag.

Til næste gang skal vi dog finpudse opstillingen - det er svært at få positionen til at se helt perfekt og strømlinet ud. "En anelse faldende kryds" skyldes sikkert også min opstilling.

Så nu er Kalle træt, og vi også...

Vi er gået helt tilbage til 2 minutter alene, og jeg er ved at lave en minut-oversigt over hvordan vi skal øge antallet af Kalle Alene I Verden-minutter. Spørgsmplet er hvor hurtigt vi kan gå frem; med den nuværende kalenderversion når vi op på 1 time på en måned. Det er ihvertfald en forsigtig plan.

Heldigvis er Kalle nærmest blevet adopteret af Winton og Olga og deres mennesker, så han er meget velkommen derovre.

Øv. Vi har forsøgt med at lade Kalle være alene hjemme i ½-1 time nogle morgener. Med guffer og kødben og radio og det hele. Men han gør. Det går ikke. Vi er nødt til at gå tilbage til de korte alene-hjemme-stunder igen.

Det ville være no problem hvis en af os var hjemmegående, men det er meget, meget, meget svært når man er en fuldtidsarbejdende familie. Vi er nødt til at forhandle med nogle naboer om dagpleje i de næste tre uger - og så må vi lave alenehjemme-træning når ungerne er gået i seng. Det er den eneste problem vi har med Kalle - men det er et fundamentalt problem.

Der er gennembrud på "alene hjemme"-fronten. Idag kørte vi fra ham i bilen, han var alene i 30 minutter, og da vi kom tilbage lå han fredeligt i kurven. Fantastisk! Jeg troede nærmest aldrig at det ville lykkes.

Det går rigtig godt med træningen, synes vi - vi er jo også nogle amatører, og alle øvelser skal klart rettes til og trænes så de sidder perfekt, men at han kan så mange kommandoer ved 5 månedersalderen er jeg imponeret af.

Han kan godt stilles op nu med en "mule"-kommando, og han står også stille et stykke tid - før han flytter hovedet for at kikke rundt. Typisk springer. Jeg skal også øve lidt mere med et spejl for at se hvordan poterne skal anbringes. Derudover øver vi en "trave"-kommando hvor han skal trave pænt ved siden af mig.

Han er ved at forstå "stå"-kommandoen, og også at der er forskel på hvilken pote man skal give, alt efter hvilken hånd jeg rækker frem.

Vi øver en hel del "sit-blive" og "stå-blive" og "dæk-blive", og indtil videre er han fast i sit og dæk.

Så er der apportering. Han lyst-apporterer gerne en dummy, men nu har vi jo fået at vide at vi skal lære ham det med baglæns kædning, og det bliver sgu' noget mere tidkrævende. Han tror at han skal gnave i dummyen hvis jeg holder den op for snuden af ham...

.

Mand, hvor Kalle bare er lækker. A lovable dog.

Jeg har sat mig i hovedet at jeg gerne vil have ham checket for fransk hjerteorm, for det har vi i området. Men jeg kan ikke rigtig argumentere rationelt for det. Han spiser godt, hoster ikke, er ikke træt eller noget. Jeg er bare paranoid, tror jeg. Der står om fransk hjerteorm - behandling og forebyggelse - at "Endvidere må man undgå at hunden æder snegle."

Forsåvidt en god ide, men det er til tider svært ude i skoven at se om han snuser rundt inde i busken eller snupper sig en snegl - og Kalle er endda frisk på at nappe sig en rævebæ hvis der lige ligger en lækker én...

Så er det slut med "hugtænder"! Kalle har tabt alle 4 ubehageligt spidse hvalpe-hjørnetænder. Kald lige det for "mælketænder" igen.

Kalle vejer 14,5 kilo. Han sidder ikke så meget på hug mere når han tisser - han står halvvejs op og tisser. Gad vide om han allerede overvejer hvordan man letter ben?

Vi går til grunddressur i Spanielklubben nu; Kalle har "snydt" og er forud i pensum...