Firienfeld er et fredeligt gemmested for en lille ny engelsk springer spaniel. Engelske springer spaniels - why sleep with an ugly dog?

søndag den 18. oktober 2009

Yes! Som jeg før har skrevet - man skal lige lade et træningsmoment bundfælde sig, så kan han pludselig.

Idag var det "elefant".

Jeg satte baljen frem; så trådte han op på den; så kikkede han på mig i ét sekund og jeg kunne se at han var på vej til at dreje hovedet lidt i den rigtige retning; så sagde jeg tydeligt "elefant" - og så gjorde han det. Sådan!!

"Plads" med fløjte og apportering er også rigtig godt på vej . Og i det hele taget: Han er begyndt at arbejde for alvor!

lørdag den 17. oktober 2009

Kalle har været i feriepleje på Falster hos "Zenta", hvem han har plaget en hel uge med at sige som en søløve ("aaaarh - arrrrh") og prøve at bide hende i ørerne - samtidig. Til gengæld har hun lært ham at spise pærer og æbler. Så han har nok spist 14 pærer om dagen i perioden...

Det har været klikkerfri ferie for ham, så nu må vi til det igen.

tirsdag den 6. oktober 2009

Publikumsmagneten

Kalle er køn. Hans mørk-chokolade-farve, hans fine pletter og hans bløde pels gør ham til en mgnet for komplimenter. På gaderne kommer folk ofte hen for at spørge hvad det er for en hund, og for at sige at han er meget køn. Det er han - det er springere.

mandag den 5. oktober 2009

Kallebassen



Kallebassen vejer nu 16 kilo. Han er frisk og fræk, men kan stadig blive lidt bekymret over at køre i bil og være alene. Vi har meldt os til et kursus med apportering af fugle-og hårvildt; det bliver meget spændende. Jeg har bestilt et par kaninskind, så jeg kan lave nogle bløde dummyer, muligvis med vat og sand i. Derudover har vi forsømt skudtræningen lidt, for det er lidt svært at stå og brage løs i et villakvarter. (Folk er så nervøse nu om dage...) I stedet kører jeg hen og går et par ture omkring en skydebane og leger med en masse godbidder.