Følelser

Ja, OK da, jeg er et tolvårigt barn som ikke kan styre sin spænding og bekymring over en beslutning om at få en ny hvalp i huset. Jeg er dum og fjollet og ivrig og fuld af glæde og forventning. Jeg er fuld af planer og huskesedler og hundepsykologi.

Min undskyldning er at der er så tomt uden potetrin. Man står ude i sin gårdhave og ser sig omkring, og ser hen på hjørnet efter ham der plejede at trisse rundt om aftenen i skumringen og checke territoriet af. Han plejede at komme rundt om hjørnet i et målrettet trav. Her til aften forestillede jeg mig så en lille tyk hvalp gå rundt og nusse i gårdhaven - men billedet af Charlie var der nu stadigvæk også. Tænk at man kan savne en hund så meget.