Firienfeld er et fredeligt gemmested for en lille ny engelsk springer spaniel. Engelske springer spaniels - why sleep with an ugly dog?

mandag den 11. maj 2009

Glæde

Jeg har hjertet fuldt af lille Kalle...

Hvis vi nu havde været der uden børnene, så havde jeg nok bare siddet i hvalpegården i 2 timer og kikket - men nu skal man jo også være mor og respondere og sørge for at alle opfører sig passende!

Og så lå han dér og sov, og man nænner ikke at forstyrre sådan en sovende hvalp, og man nænner ikke at tage ham væk fra hans søskendeflok, så jeg sad bare og aede ham mens han sov oveni sin brune søster. Hvor er de bare søde, sådan nogle hvalpe! Indtil videre foregår alt stadig i slow motion: At gå, at rive i avispapir, at bide i en sko - men det kommer til at ændre sig meget...

At Kalle bor så smukt og har en smuk mor - det er han nok ligeglad med.
Vi mennesker lægger til gengæld meget mærke til den slags.

Tusind tak til Anna og Lars for at vi måtte komme, og tak på forhånd for Kalle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar