Firienfeld er et fredeligt gemmested for en lille ny engelsk springer spaniel. Engelske springer spaniels - why sleep with an ugly dog?

mandag den 8. juni 2009

Kalle er meget aktiv om formiddagen, bider og jagter objekter og gnaver og rumsterer. Om eftermiddagen er der mest eftermiddagslure. Han er begyndt at løbe lidt rundt for sjov i haven - galop-galop-galop så bagbenene næsten kan overhale forbenene! Vi har en hæk omkring terrassen, og den er god at ligge inde i - f.eks. med et godt bytte af en slags.

Dagens legetøj: Sort plastikurtepotte.

Appetitten er varierende, men idag spiste han en god frokost og sagde en tilfreds lyd bagefter. Vi varierer lidt mellem knasende og blød mad. Hans mave fungerer godt - helt fine og faste "pøller".

Vi udvider gåtursterritoriet lidt hver dag - sådan 10 meter længere væk ad gangen. Der er også meget at kikke på. Idag var det en barnevogn og en stor lastbil og en ung mand der kom forbi. Spændende!

Ellers prøver vi at opspore nogle jævnaldrende hvalpe som Kalle kan lege med - han trænger efterhånden til lidt mere udfordringer med andre hunde. Der slår vi mennesker bare ikke helt til...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar