Firienfeld er et fredeligt gemmested for en lille ny engelsk springer spaniel. Engelske springer spaniels - why sleep with an ugly dog?

lørdag den 28. november 2009

Udstillingskritik

Spaniel Klubbens udstilling den 28. november 2009: "Han af god type, bra storlek for alderen, velmejslet hoved, tilräcklig hals, kort stærk ryg, med brant kors, noget åbne vinkler fram og bag, tilstrækkelig krop for alderen, passende benstamme, rør sig med bra steg fra sidan, parallelt fram og bag, trevligt visat med bra tenperament." Dommer var Jens Karlsson, Sverige (deraf den vidunderligt dansk-svenske kritik). Bedømmelse: Lovende. Vi fik en lyseblå rosét og det var dén udstilling.

Trimning og handling er klart noget der skal udvikles hvis vi udstiller igen! Der er en del detaljer at få styr på.

Kalle var den eneste i hvalpeklassen, på trods af at der var ret mange ESS i de andre klasser. Måske er der ikke nogen der tør udstille "the terrible teens". Dommeren var rigtig flink og gav et par tips, og vi fik lov til at løbe en ekstra runde så det kunne fungere. Desuden mødte vi en flink opdrætter/udstiller som gav både løbe- og trimmetips - så alt i alt var det en udbytterig dag.

mandag den 2. november 2009

Apport!

I er nødt til selv at dreje hovedet - jeg har slåsset længe med denne video nu, og jeg nægter simpelthen at rotere den! :).

Kalle, 6 mdr. og øvelsen "elefant"

søndag den 18. oktober 2009

Yes! Som jeg før har skrevet - man skal lige lade et træningsmoment bundfælde sig, så kan han pludselig.

Idag var det "elefant".

Jeg satte baljen frem; så trådte han op på den; så kikkede han på mig i ét sekund og jeg kunne se at han var på vej til at dreje hovedet lidt i den rigtige retning; så sagde jeg tydeligt "elefant" - og så gjorde han det. Sådan!!

"Plads" med fløjte og apportering er også rigtig godt på vej . Og i det hele taget: Han er begyndt at arbejde for alvor!

lørdag den 17. oktober 2009

Kalle har været i feriepleje på Falster hos "Zenta", hvem han har plaget en hel uge med at sige som en søløve ("aaaarh - arrrrh") og prøve at bide hende i ørerne - samtidig. Til gengæld har hun lært ham at spise pærer og æbler. Så han har nok spist 14 pærer om dagen i perioden...

Det har været klikkerfri ferie for ham, så nu må vi til det igen.

tirsdag den 6. oktober 2009

Publikumsmagneten

Kalle er køn. Hans mørk-chokolade-farve, hans fine pletter og hans bløde pels gør ham til en mgnet for komplimenter. På gaderne kommer folk ofte hen for at spørge hvad det er for en hund, og for at sige at han er meget køn. Det er han - det er springere.

mandag den 5. oktober 2009

Kallebassen



Kallebassen vejer nu 16 kilo. Han er frisk og fræk, men kan stadig blive lidt bekymret over at køre i bil og være alene. Vi har meldt os til et kursus med apportering af fugle-og hårvildt; det bliver meget spændende. Jeg har bestilt et par kaninskind, så jeg kan lave nogle bløde dummyer, muligvis med vat og sand i. Derudover har vi forsømt skudtræningen lidt, for det er lidt svært at stå og brage løs i et villakvarter. (Folk er så nervøse nu om dage...) I stedet kører jeg hen og går et par ture omkring en skydebane og leger med en masse godbidder.